Sim Racing: Bare et spil eller træning til det virkelige liv?

Verdenen inden for videospil, især simulatorer, har udviklet sig betydeligt i de senere år, og det samme gælder Fanatec. Selvom det primære fokus fortsat er på underholdning, rejser fremskridt inden for spil-engines og grafik, der tæt efterligner virkeligheden, et vigtigt spørgsmål: Er sim-racing et aktiv for professionelle kørere, der skal træne til et løb?

Svaret er JA! Et stort antal virkelige kørere bruger regelmæssigt simulatorer og opnår ekstraordinære resultater, både i virtuelle og virkelige racerløb. Max Verstappen er blot et af mange gode eksempler på dette. Hans mål er at perfektionere sine professionelle sim-køreres overlegne evner inden for løbsstyring, hvilket hjælper ham med at være blandt de bedste på F1-banerne.

Piloter træner på simulatorer for at udvikle deres færdigheder i et miljø med lav risiko. Det giver dem mulighed for at øge deres situationsbevidsthed, begrænse potentiel følelsesmæssig stress i udfordrende situationer og udvikle selvtillid til hurtigt at træffe kritiske beslutninger. Det er ikke anderledes for professionelle racerkørere.

At være hurtig betyder, at man konstant skal opretholde en utrolig høj koncentration. Evnen til øjeblikkeligt at analysere en situation på den digitale bane er den afgørende forskel mellem en gennemsnitlig sim-kører og en topkører. Virtuelle kørere, der konkurrerer på højeste niveau, er formidable "maskiner" – gennem træning oversætter de virtuelle og sensoriske input til procedurehukommelse. Ved at træne i et virtuelt miljø har kørerne også mulighed for at afprøve "hvad nu hvis"-scenarier uden risiko. Alle disse input samles, så en kører instinktivt kan anvende best practice-adfærd på banen.

At vide, hvornår og hvordan man skal bremse eller accelerere, går hånd i hånd med at kende sin racerbane. Banerne i spil er nu "digitale tvillinger" af deres modstykker. De giver kørerne mulighed for at gøre sig fortrolige med banerne uden nogensinde at have sat fod på dem. De detaljer, der er tilgængelige i dag, er utrolige: stigninger, fald, kantstenshøjder og endda bump er trofast gengivet.

Når kørere med stor erfaring i den virtuelle verden kommer på banen, er de i stand til at fokusere på andre sanseindtryk. Lad os tage Fanatec GT World Challenge som eksempel: Der er generelt to officielle træningssessioner og en valgfri session, som deles af to eller tre kørere (to til sprintløb og tre til langdistanceløb). Det betyder, at den faktiske køretid er relativt kort. At ankomme til banen velforberedt, efter at have testet den på simulatoren, kan være en god måde at spare tid på, da man allerede kender mange af dens hemmeligheder.

En kører, der bruger meget tid på simulatoren, arbejder bevidst og ubevidst med de kognitive aspekter af racerkørsel og forbedrer dermed sin evne til at træffe beslutninger på banen under konkurrencer. Den tredobbelte F1-verdensmester og Oracle Red Bull-racerkører Max Verstappen har aldrig lagt skjul på, at hans konstante konkurrence med verdens bedste simulatorracerkørere hjælper ham med at blive endnu mere komplet og konkurrencedygtig på banen. Han er kendt for sin omfattende virtuelle træning og erfaring med digitale langdistanceløb, en interesse, han forfølger på semi-professionelt niveau. Kontinuerlig træning derhjemme og på banen har været nøglen til Verstappens succes, ligesom det har været for store navne som Cem Bölükbaşı, Jann Mardenborough og Tim Heinemann.

Den nuværende køresimulatorsoftware og -hardware har nået et meget højt niveau af realisme. Da de fremmer udviklingen af målrettede kognitive evner, inddrager mange professionelle kørere nu simracing som en del af deres træning. Det, der begyndte som en fritidsaktivitet, har nu seriøse professionelle anvendelsesmuligheder. Det er ikke tilfældigt, at en række kørere er gået fra simracing til professionel racing: Hvem ved, måske bliver du den næste!